14. Syrer og baser

Citrusfrugter er sure på grund af tilstedeværelsen af syrer.

Syrer og baser er vigtige stoffer for sundhed, industrien, og miljøet. En af de almindeligste karakteristika for syrer, er deres sure smag. Citroner og grapefrugter er sure, fordi de indeholder organiske syrer så som citronsyre og ascorbinsyre (C vitamin). Eddike smager surt, fordi det indeholder eddikesyre. Vi producerer mælkesyre i vores muskler når vi dyrker motion. Syre fra bakterier gør mælken sur, ved produktionen af yoghurt og hytteost. Vi har saltsyre i vores maver, der hjælper os med at nedbryde maden. Nogle gange tager vi Balancid, der er baser som for eksempel natriumbicarbonat eller magnesiumhydroxid, for at neutralisere effekten af for meget mavesyre.

Syrer og baser har mange anvendelser i den kemiske industri. Svovlsyre, H2SO4, er verdens mest producerede kemikalie. Det anvendes til produktion af gødning og plastic, til fremstilling af vaskemidler, og til at lede elektricitet i blybatterier på biler. Basen natriumhydroxid, NaOH, bruges i produktionen af papirmasse og papir, i fremstillingen af sæbe, i tekstilindustrien, og i fremstillingen af glas.

I miljøet, kan surhedsgraden (eller pH), af regn, vand, og jord, have væsentlige effekter. Når regn bliver for sur, kan det opløse marmorstatuer, og fremskynde korrosionen af metaller. I søger og damme, kan surhedsgraden påvirke fisks og planters evne, til at overleve. Surhedsgraden af jorden omkring planter, påvirker deres evne til at gro. Hvis jordens pH er for sur eller for basisk, kan plantens rødder ikke optage nogle næringsstoffer. De fleste planter trives i jord med en næsten neutral pH, selvom nogle planter som for eksempel orkidéer, kameliaer, og blåbær, kræver en jord der er mere sur.

En opløsnings pH, beskriver dens surhedsgrad. Lungerne og nyrerne, er de primære organer, som regulerer kropsvæskernes pH, inklusiv blod og urin. Store ændringer i kropsvæskernes pH, kan alvorligt påvirke de biologiske processer inde i cellerne. Buffere er tilstede for at forebygge store udsving i pH.

14.1 – Syrer og baser →